Depression er en efterhånden velkendt folkesygdom. Det skønnes, at omkring 200.000 danskere er ramt af depression, og at der hvert år ses omkring 11.000 nye tilfælde.
Der kan opstå forskellige grader af depression, og alt afhængigt af, hvilken grad der er tale om, kan det have en mindre eller større invaliderende indvirkning på ens livskvalitet.
Depression beskrevet af WHO
- WHO placerer depression på en fjerdeplads over verdens mest alvorlige sygsomme.
- Omkring 17% af befolkningen vil i deres levetid have oplevet en depression.
- Traumatiske eller personlige hændelser i samspil med biologiske faktorer kan være udslagsgivende for at man udvikler en depression.
- Flere kvinder end mænd søger hjælp, hvis de har fået en depression.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler psykologisk behandling ved tilfælde af depression. For folk med let og middel depression kan psykologisk samtaleterapi være tilstrækkeligt.
Hvad er en depression?
En depression er en psykisk lidelse, som forekommer i forskellige sværhedsgrader og former.
Det er en meget ubehagelig mental tilstand, som kan have store konsekvenser for vores evne til at opretholde en normal tilværelse, og nedsætter deraf livskvalitet hos dem, der rammes af depression.
Eksempler på typer af depressioner:
- Vinterdepression
- Fødselsdepression
- Dystymi – en langvarig form for depression
- Bipolar lidelse (tidligere kendt som manio-depressiv lidelse)
Der kan være tale om en let, moderat og svær depression. Har man en svær depression, vil det ofte være svært at få en hverdag til at hænge sammen.
Ved depression ses en ændring af stofskiftet i hjernen, hvor de aktive signalstoffer serotonin og noradrenalin er nedsat.
Hvorfor får man en depression?
Der kan være mange forhold der spiller ind, når vi søger svar på, hvorfor nogle mennesker rammes af depression. En depression opstår gerne i et samspil mellem en arveligt betinget sårbarhed og ydre belastende forhold.
Af ydre forhold som kan påvirke os, ser vi ofte stressende begivenheder, så som arbejdsløshed, økonomiske forhold, livskriser som skilsmisse, dødsfald m.m., som alle kan påvirke vores sindstilstand i en sådan grad, at vi kan udvikle en depression.
Faktorer som lav selvfølelse og dårligt socialt netværk kan også være udslagsgivende for at udvikle en depression.
Derudover kan årsager som eksempelvis kritik, skuffelse, manglende kærlighed eller omsorg i barndommen, overgreb og livssygdomme være katalysatorer.
Tegn på depression
Der er en række fysiske og psykiske tegn på depression, eksempelvis:
- Koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Manglende glæde og energi uden at vide hvorfor
- Følelse af at livet er meningsløst
- Tanker om selvmord
- En lyst til at isolere sig fra socialt samvær
- Manglende lyst eller interesse for aktiviteter, som ellers har motiveret én førhen
- Nedsat eller manglende sexlyst
- Følelse af nedtrykthed
- Manglende selvtillid
- Selvbebrejdelse
- Nedsat eller øget appetit
- Dårlig søvn – enten for meget søvn eller for mange forstyrrelser i søvnen
- Fysiske smerter og hovedpine
Vi kan alle have perioder, hvor vi føler os triste til mode og uden energi.
For at der er tale om en egentlig depression, skal der være tale om en længerevarende ændring i ens adfærd.
Er du i tvivl om du har tegn på depression? Tag evt. test fra Sundhedsstyrelsen her:
Behandling af depression
Det kan ikke understreges tydeligt nok, at jo hurtigere du kommer i behandling for din depression, jo hurtigere vil du komme i bedring. Derfor er det også vigtigt, at du tidligst muligt opsøger hjælp.
Desværre undgår mange (især mænd) at opsøge hjælp, fordi de ser depression som et personligt nederlag. Men udvikling af en depression er ikke noget, som vi selv er herre over.
Uanset graden af depression, er samtaleterapi et vigtigt led i behandlingen. Her bliver der særligt arbejdet på at bryde negative tankemønstre, som skal hjælpe én med at få det bedre.
I svære tilfælde kan der vurderes et behov for medicinsk behandling, kombineret med samtaleterapi. Det vil være din læge, der vurderer det.
Har du en depression, eller er du bange for at du er ved at udvikle en depression, er det derfor vigtigt, at du hurtigst muligt søger hjælp og kommer i behandling.
Herudover vil jeg anbefale, at du indfører en række tiltag i din dagligdag, som både kan være forebyggende og behandlende.
Forebyggelse af depression
Undersøgelser viser, at har du først været ramt af depression, er der en tendens til, at en ny depression vender tilbage. Faktisk er det kun omkring 1/5 som undgår, at depression vender tilbage, hvis først de har været ramt.
Heldigvis findes der en række metoder til forebyggelse af depression.
Det gælder særligt om at lytte til sin krop, og være opmærksom på signaler fra ens tidligere sygdomsforløb. Oplever du eksempelvis en periode med nedsat appetit, rastløshed eller lignende, kan det være et tidligt tegn på, at en ny depression er ved at melde sig. Og her er det vigtigt, at du med det samme opsøger hjælp.
Derudover vil jeg anbefale følgende tiltag til at forebygge depression:
- Frisk luft– Frisk luft er godt for dit psykiske helbred – undersøgelser viser, at naturen i sig selv kan have en helbredende effekt. Sørg for, at gå nogle ture. Og husk, at en lille gåtur er bedre end ingen gåtur.
- Spis sundt og varieret – God og nærende kost har stor indvirkning, ikke kun på dit fysiske helbred, men også på dit mentale velvære. Sørg for i et vidt omfang at få de gode råvarer, og prøv at undgå fastfood.
- Få masser af dagslys – Sørg for at få en masse dagslys i løbet af en dag. For meget tid i kunstig belysning kan sætte en dæmper for din energi og overskud. Særligt i vinterhalvåret er det vigtigt at suge lidt af dagens naturlige lys til sig.
- Pas på med at isolere dig – Selvom det kan være fristende at isolere sig, vil det kunne hjælpe dig at indgå i sociale relationer med mennesker, som er tætte på dig. Det vil kunne give dig energi og bringe tankerne hen på nye, spændende og energifyldte sider af livet. Sidder du for meget alene, vil det blot give dig mere tid til at tænke (negative) tanker.
- Pas dine sengetider – Søvn er en utrolig vigtig faktor for vores psyke. Har vi for mange afvigelser i vores søvnrytme, kan det svække vores mentale styrke. Sørg for, at gå i seng og stå op nogenlunde samtidigt hver dag.
- Undgå alkohol – Alkohol kan være udslagsgivende for depressive tanker, så forsøg så vidt som muligt at holde igen.