Supervision

Hvad er supervision?

Supervision er en metode hvor man, under trygge rammer, får sat fokus på ens praksis og i den forbindelse får nye vinkler på klare handlemuligheder, og/eller en teoretisk forståelse af, hvad der konkret er på spil. På baggrund heraf, bliver der ofte mulighed for at vende mere generelle temaer eller emner, og derved få opbygget en større fælles viden med rod i jeres praksis.

Supervision er en måde at udvikle sig på fagligt, personligt og professionelt. Det er typisk et struktureret dialogisk forløb, der har til formål at skabe refleksion over arbejdsrelaterede situationer, vanskelige opgaver, svære beslutninger og udfordrende relationer.

Hvem har brug for supervision?

Supervision kan være gavnligt for alle fagprofessionelle, der arbejder med mennesker, og hvor der i arbejdet er stor kompleksitet, fysiske eller følelsesmæssige voldsomme oplevelser, eller til tider grænseoverskridende relationel kontakt.

Med over 1500 timers supervisionarbejde har jeg en bred erfaring, og yder supervision på mange forskellige måder, alt efter behov.

Jeg tilbyder

1. Supervision af grupper

Jeg superviserer faggrupper på hold af 5-8 deltagere.

I gruppesupervisionen får du både input fra andres problematikker samt på egne, hvilken styrker din overordnede faglighed.

Som deltager får du mulighed for at kigge på dig selv, dine arbejdsmetoder og dine relationer i arbejdet – herunder også de tanker og følelser, som kan være vanskelige at rumme. Som team får i større forståelse for hinanden, hvilket i dagligdagen kan give en langt større samhørighed og produktivitet.

Supervision er et vigtigt, stressreducerende tiltag på en arbejdsplads. Det skyldes, at man får hjælp til de praktiske opgaver, som man står med, via et reflekterende rum. Vi berører også sammen forskellige teser om, hvad der kan være på spil, og I vil blive præsenterede for råd og mulige tricks, der kan lette jeres hverdag. Især den stressreducerende del har vist sig at have stor betydning for mange.

Se også  Coaching

En helt anden problematik er dén struktur, den enkelte medarbejder har opbygget, og som ofte ikke er fulgt med tiden, hvorfor overblikket synes at være røget. Det er derfor vigtigt, at komme helt ned på det basale, konkrete plan, for at fange den type af vanskeligheder. Det er altså vigtigt, at den enkelte får opbygget sin struktur, hvilket alle tror de allerede har, men kun de færreste har lært.

Selvfølgelig kan der i nogle organisationer være reelle organisatoriske problematikker, hvilket jeg i flere tilfælde har været med til at få løst. Dette kræver dog, at ledere såvel som medarbejdere, har tillid til det.

Supervision er, at se på det hele fra oven, men det er der rigtig mange forskellige måder at gøre på. Derfor er det også vigtigt at lave en kontrakt ved første møde, om hvad gruppen gerne vil have ud af supervisionsforløbet. En anden væsentlig ting er, at løbende evaluere processen, for bedre at spore os ind på, om supervisionen fortsat giver det bedst mulige udbytte for teamet.

2. Supervision af ledere og ledergrupper

Især ledere og ledergrupper har brug for supervision, da ledere ofte står overfor vanskelige dilemmaer og beslutninger, som eksempelvis afskedigelser og/eller nedlukninger. Områder, som man som leder ikke kan tale med andre i organisationen om.

Med supervision vil du kunne finde ny energi, kreativitet, handlekraft og ofte blive skarpere i dine prioriteringer.

I Ledersupervisionen kan det handle om dine lederevner til at:

  • håndtere konflikter
  • kommunikere klart og tydeligt
  • give slip på uhensigtsmæssige handlemønstre
  • samarbejde med andre
  • klare et stort arbejdspres
Se også  Parsamtaler

Ikke mindst vil supervision styrke din oplevelse af, at kunne mestre lederrollen og finde dig selv i den – med egne værdier i behold.

Flere ledere er bekymrede over, om der bliver peget fingre af dem. Det er derfor vigtigt at pointere her, at jeg selv har været leder og derfor har forståelse for det pres og den kompleksitet, du som leder navigerer i. Det er derfor også vigtigt, at jeg sammen med lederen giver inputs til, hvad vi gør i tilfældene hvor sådanne problematikker opstår. Det er her nævneværdigt, at medarbejderne heller ikke får noget ud af bare at brokke sig. Her vil vi tage fat på, hvordan de konstruktivt kan komme videre i sådanne situationer.

Supervisionen er en kærkommen pause fra hverdagens driftsopgaver, hvor du har mulighed for at reflektere over egen ledelsespraksis i et særligt rum, og hvor de daglige rutiner og gøremål for en stund er sat ud af kraft.

3. Psykologer på vej mod autorisation eller specialist godkendelse

Supervision er et centralt krav i psykologers efter- og videreuddannelse.

Gennem supervision udvikler psykologen sin sans for at se og arbejde med psykologiske processer, og øger sin bevidsthed om interventionernes muligheder samt styrker i behandlingsarbejdet.

Det er også gennem supervision, at psykologen udvikler sin faglige identitet og evne til, at forvalte den professionelle opgave.

Er du psykolog på vej mod autorisation, eller specialist indenfor psykoterapi af voksne, er du velkommen til at kontakte mig, så kan vi tage en snak og sammen finde ud af, om jeg er den rette supervisor for dit supervisionsforløb.

Se også  Familiesamtaler